Sidevisninger i alt

søndag den 10. november 2013

Lakridskage med citronfromage:-)

Lakrids og citron er fantastisk sammen! Og beriget med en stor dåse rålakrids fra Urtekram fik jeg lige derefter tanken om citronfromage til mine weekendgæster:-) Fræk og anderledes gæstedessert/kaffekage, som mine besøgende i hvert fald lød til at være svært tilfredse med.

Opskriften på lakridskagen har jeg venligst fået af en anden Samsø-bageelsker og så var det jo enkelt at toppe den med en klassisk citronfromage - eller mousse ville man måske kalde den nu om dage. Jeg fik den første gang serveret med et lyst fyld og hindbærgelé på toppen.


Lakridskage:
150 gram øko smør
300 gram farin
2 øko æg
30 gram rålakridspulver fra Urtekram
180 gram øko hvedemel
2 tsk øko bagepulver

Kog smør op og tag gryden af varmen. Tilsæt farin og pisk i 5 min, så sukkeret begynder at smelte. Pisk derefter æg i ét ad gangen og pisk rigtig godt mellem hvert æg, indtil sukkeret er helt opløst og massen er tyk og ret luftig. Ved mel, bagepulver og lakridspulver sammen og vend hurtigt i kagen. Fyld i en godt smurt springform på 25 cm og bag i ca 25 min i forvarmet ovn ved 175 grader. Lad afkøle helt.

Lad din citronfromage sætte sig lidt i en skål i køleskabet inden du fylder den på kagen. Læg kagebunden på dit serveringsfad, sæt ringen fra springformen udenom og fyld citronfromagen på. Dæk med film og sæt i køleskab, gerne til næste dag. Jeg vil faktisk tro, den snildt kan fryses og laves i rigtig god tid. Pynt med toppe af flødeskum og revet citronskal.

Servér med rigtig god og varm kaffe i ikke alt for store stykker:-)


Man kunne også ha' pyntet med fintrevet citronskal ....


Ser på den og tænker: vanillemousse med solbærgelé .... vil vist også være en vinderdessert:-)


Er du lakridselsker - så bag den!

Print denne artikel

12 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud. Jeg elsker citronfromage, så mon ikke din kage skal prøves en dag?
    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, citronfromage er bare godt, lidt underligt jeg ellers aldrig laver det ... men tak Lene

      Slet
  2. Hvor ser den lækker ud. Citron og lakrids lyder bare som en god kombi, så den må da vist prøves næste gang der kommer gæster.

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk det er en fin gæste-ting, da den er lidt anderledes end man måske lige forventer:-) Håber du får lyst til at prøve den

      Slet
  3. Nej, hvor ser den god ud! Snakkede så sent som i mandags om, at citron og lakrids bare er verdens bedste match - og så ser jeg den her kage :D Yum! Citronfromage er jo, om muligt, blevet opgraderet!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, så kalder den da helt særligt på præcis dig! Du har nu hermed verdens bedste undskyldning til at lave den:-)

      Slet
  4. Årh den ser god ud.
    Den må jeg vidst prøve at bage på et tidspunkt.
    Forleden dag snakkede min kæreste og jeg faktisk om citronfromage, om at det burde vi snart lave, og det skal klart være i denne version.

    Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt at høre fra flere af jer at citronfromagen åbenbart slet ikke er gået i glemmebogen. Super, hvis du vil prøve den her version. Kardemomme frøen er da i øvrigt et skønt navn:-)

      Slet
  5. Åååååh... I'm in love! ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi piske - jeg ved næsten, jeg kan være sikker på hyggelig hilsenfra dig når der er noget med citron på programmet:-) Måske med en citronsauce denne måned?

      Slet
    2. Det står selvfølgelig på listen over mulige saucer, jeg kaster mig ud i ;-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...