Sidevisninger i alt

tirsdag den 23. juni 2015

Havregrynskager - økologiske og hjemmelavede på 15 minutter:-)

Søde minder fra barndommen eller fra de store, billige bøtter i Netto, som så er fyldt med alverdens kunstige tilsætninger. For ganske få kroner og meget lidt tid, kan du lave dine egne med ingredienser, man ofte har i huset i forvejen.


20 stk havregrynskager
50 gram smør
2 dl havregryn, fx fra Urtekram
1,5 dl sukker
1 stort landlæg fra Samsø
1 spsk hvedemel
1 tsk hjemmelavet vanillesukker
1 tsk bagepulver

Smelt smørret og hæld det varmt hen over havregrynene. Tilsæt alt andet og rør godt sammen. Sæt på bagepapir med god afsted - sæt dem "pænt", så de bliver fint runde i formen. Mine blev lidt sjuskede, og dermed lidt skæve nogle af dem:-) Bages i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 8 minutter. De skal være brune i kanten for at blive sprøde til sidst. Køl af på bagepapiret et par minutter og herefter på rist, hvor de skal være helt kolde og blive sprøde.

Hvis du for alvor er i det søde hjørne, så kan du fylde kagerne med chokoladeganache og lægge dem sammen to og to. Eller dyppe halvdelen af en kage i chokolade:-) Fungerer også fint som sprød småkage til en isdessert fx.


Denne gang blev samtlige af mine ingredienser økologiske - jo, også bagepulveret og det hjemmelavede vanillesukker:-) Og da den her simple kage næsten hører hjemme på enhver blog, så ligger opskriften her hermed:-) Sprøde, søde og hyggelige på endnu en sommerregnvejrsdag! Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Prøv næste gang du laver dem,at skifte vanille ud med en tsk. ingefærpulver, det er også mums.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, elsker ingefær, så det lyder som et godt tips :-) Tak for det

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...