Sidevisninger i alt

lørdag den 20. februar 2016

Lidt simpelt forår ind i stuen ....og veninder i kikkerten:-)

Det er weekend og mine højt værdsætte tre meditationsveninder skulle igen igen hentes ved færgen fredag eftermiddag. Så var det passende at lave et par hurtige forårsbebudere til stuen - simpelt, hurtigt og alligevel fint og feminint:-) Og når man henter det meste i naturen koster det kun ganske få kroner at lave en lille dekoration.


3 potter tête a tête til 20 kr! De to kom herind birkestubben, jeg fik lavet til julen. Lidt mos fra haven, et par kogler, en lille glas til et lys, et silkebånd - og så er den klar...


Den sidste blomst kom i et gammelt sylteglas med mos og halm i bunden, en snor og et gult æg om halsen og så venter vi på den springer ud:-)

Min forkobrede hyacint elsker jeg bare og den er en fin del af det her "stilleben"



Da jeg var på shoppetur i det jyske i starten af ugen, kunne jeg ikke lade den her store, flotte julerose stå - den kan fint holde til lave temperaturer udenfor, kan plantes ud i haven bagefter og nu står den og bebuder snarligt forår inden krukkerne skal fyldes med stedmoderblomster ...


Når jeg henter veninderne fredag ankommer de med færgen kl 17, og så har jeg sørget for et let og alligevel let måltid. Denne gang blev det vietnamesiske forårsruller - de der med rispapir. Masser af rå grøntsager - avocado, gulerod, agurk, forårsløg, spidskål, rød peber, bladselleri, rødbedespirer og et kæmpe bundt frisk koriander. Dertil to store bryster fra en økologisk Sødam kylling, som blev paneret i panko rasp og stegt helt sprøde og gylde og smager så englene synger. De der "syge" pap-kyllinger kan slet ikke måle sig med sådan en velfærdskylling. Og endeligt en vildt lækker peanutbuttersauce, soya og chilisauce - og alle var helt vilde med det. Det er hyggeligt selv at sidde ved bordet og fylde sine små rispapirspandekager, og man får virkelig en masse grøntsager på den måde.

Rigtig god weekend til alle mand og damer :-) Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...